Grand Opening: Kan restaurant Sjø leve op til de høje forventninger?
Det er grand opening af Oslobådens nye restaurant. Madanmeldere og journalister skal smage resultatet af høje ambitioner og mange måneders hårdt arbejde. Der er nerver på i køkkenet. Det er tid til at se om gourmet, Michelin og Oslobåden kan gå hånd i hånd.
Af Barbara Hilton
”Vi har et problem. Vi mangler de nye tallerkener,” siger Søren Westh, der er kok og primus motor bag Oslobådens nye restaurant. Der er en time til, at alle madanmelderne og journalisterne kommer til den store åbningsfrokost, og de nye keramiktallerkener er ikke kommet. Det er ellers et stel, der er lavet helt specielt til Sjø – som er restaurantens nye navn – af en keramiker på Christianhavn i København.
”Jeg håber virkelig, at de dukker op. Ellers må vi jo improvisere….” siger Søren Westh med et nervøst, men håbefuldt blik i øjnene.
Håb og nerver kendetegner generelt den transformation som holdet bag Sjø har været igennem de sidste mange måneder. Fra den gamle Marco Polo-restaurant til den nye Sjø. Fra solide vaner til et nyt madmanifest og helt nye rutiner. Et hold nye og gamle kokke og tjenere, der skulle oplæres. Et helt nyt sortiment af skandinaviske råvarer og et håb om en Michelin-stjerne i det fjerne. Og det er i dag, at restauranten for alvor bliver skudt i gang og skal stå sin prøve.
Journalister, anmeldere og madbloggere er stille og roligt begyndt at ankomme. En pianist sidder ved et klaver og spiller klassisk musik, som var vi om bord på Titanic. Der står tørrede blomster på de enkelt dekorerede borde. Tjenerne tripper lidt nervøst omkring de nyankommne. I det modsatte hjørne af restauranten vibrerer en telefon, og en af dem, der arbejder på båden, spæner lydløst ud af restauranten. Tallerkenerne er kommet. Krisen afværget.
Gæsterne begynder at sætte sig og Kevin Thyge Helsinghof, der er der landechef i DFDS og en af tovholderne på projektet, og Søren Westh introducerer projektet og den nye gourmetmenu.
Michelin-kok Søren Westh fortæller gæsterne om aftenens næste ret: Kalvetunge med hindbæreddike og bøgehat
”Det er et ambitiøst projekt, og det har været hårdt arbejde. Vi ved godt, hvem vi er – Oslobåden har en af nordens ældste og bedste buffeter. Men vi er glade for, at I vil tage med os på denne nye rejse,” siger Kevin Thyge Helsinghof.
Ude i køkkenet bliver der arbejdet. Gæsterne skal have fem forskellige retter og de første to er allerede serveret – hvide og grønne asparges med grønne jordbær og kalvetunge med hindbæreddike og bøgehat. Stemningen er god og rolig. Kokkene står ved hver deres station, hakker, klipper og pusler om de friske og lokale råvarer, der nærmest skinner på stålbordene, der fylder køkkenet. Tiden er kommet til Vesterhavstorsken, der serveres med svampebouillon, sort trompet og spinat.
Kokkene gør klar til næste servering: Hvide og grønne asparges med grønne jordbær og brunet smør
”Hver ret er en lille historie. Torsken er fanget i havet under os, og i de svenske skove, vi er sejlet forbi, har vi samlet trompet og spæd spinat,” som han siger til gæsterne, da han præsenterer retten, der netop er kommet på bordet.
Der bliver knipset løs med telefonerne af de simple og delikate anretninger. Gæsterne lytter og nogle tager lidt noter. Men ellers bliver der grinet og talt om helt almindelige ting rundt om bordene.
Under introduktionen er der en af journalisterne, der spørger ind til Sjøs håb om en Michelin-stjerne. Håbet lever, og det er muligt at få en Michelin-stjerne på en båd. Men om der en dag skulle falde en Michelin-stjerne af, er i sidste ende ikke afgørende for holdet bag restauranten: ”I virkeligheden vil vi bare lave god mad og have glade gæster,” siger Søren Westh.
En af de nordiske forretter på restaurant Sjø: Vafler med myseost og tyttebær
Ude i køkkenet er de ved at runde frokosten af og skal allerede til at gøre klar til aftenens gæster. Der er blevet sat et fad med de desserter der er til overs frem. Æblesorbet, valnøddesnaps og sabayonne – eller ”Mormors have” som Søren Westh kalder det.
Restauranten åbnede for bådens gæster for to dage siden – ”og vi har haft travlt siden. I morgen har vi allerede næsten fuldt hus,” siger en af kokkene, mens han tager en stor bid af æblesorbeten. De virker lettede ude i køkkenet.
”Jeg synes, det er gået godt. Vi har i hvert fald gjort vores bedste. Nu må vi bare vente, og se hvad de skriver om os,” siger Søren Westh med et lille smil.
Vi har besøgt jeres restaurant i sidste måned. Her er vores oplevelse:
Da vi kom til restauranten kl. 19 var der to borde med småbørn. Det ene bord hvor der var 4 voksne var der et enkelt blebarn, og to mere under 10. Det andet bord ligeledes med 4 voksne var der to blebørn. Dette ødelagde de første mange timer af middagen, da der var så meget larm at fokus røg fra maden og den romantiske stemning. restauranten ligger jo ellers op til en gourmetoplevelse ud over det sædvanlige, og reklamerne kører på at man stiler efter Michelin stjerner.
Vi påtalte dette over for tjenerne med det samme og spurgte om vi kunne komme tilbage senere, når de andre var lidt længere i deres menu (de var ved ret 1 af 4), men dette ville tjeneren helst ikke, da vi havde en lang spiseoplevelse foran os ( Vi havde bestilt rejsen med 7 retter).
Vi påtalte vores utilfredshed flere gange overfor tjenerne, der var forstående, de kunne bare ikke gøre så meget, ud over at henstille forældrene til at tage deres børn hen til bordet når de kravlede for meget rundt.
Vi undrer os over den forskel der er imellem det vi reelt oplevede i Restaurant Sjø og den oplevelse I illustrerer i bl.a denne artikel.
Hej Xenia
Vi har været på restauranten, hvor vi ikke har været generet af små børn.
Jeg tror dog også, at det er en næsten umulig balance for restauranten. Hvis børnefamilien var nægtet adgang, så kunne de hurtigt blive hængt ud for at være ikke-børnevenlig restaurant.
Jeg synes egentlig også, at din beskrivelse af tjenernes reaktion, afspejler at de har forsøgt at imødekomme jeres behov. Dels ved at foreslå at spise på et andet tidspunkt, og dels ved at henstille familierne til at have mere styr på børnene.