Norges nationaldag – fejringen af 17. maj i Oslo

Vil du være med til en dag fyldt med fest og fejring fra tidlig morgen til sen aften? 

Så skal du sejle med Oslobåden og ankomme til Oslo den 17. maj! Denne dag er enormt vigtig for normændene, og historien om fejringen stammer tilbage fra dengang den norske grundlov blev underskrevet – på Eidsvoll i 1814. Dette markerede Norges frigørelse fra Danmark, og dagen er en af de mest populære nationale fejringer i Europa. 

Oslo den 17. maj

Foto: DFDS

17. maj morgenmad

Mens mange lande fejrer deres nationaldag med en militærparade, så er Norges grundlovsdag præget af fest for alle, særligt for børnene. Dette er dagen hvor alle nordmænd står op kl. 06:00. Pynter sig i sit fineste tøj, som ofte en flot nationaldragt. Flaget hejses på alle skoler og kendte steder i landet mellem kl. 07:00-09:00. Så afholdes der en festlig morgenmad, nogle fejrer dagen med champagnemorgenmad, og de fleste har et stort veldækket bord med masser af dejlig mad. Festmåltidet varer oftest i mange timer. 

 

Optog, pølser og is

Højdepunktet på dagen er børneoptoget. Alle børn går optog på dagen, og i Oslo er det en stor begivenhed, som skaber trængsel og røre når det endeløse optog med norske børn går gennem byen. Dét er en oplevelse du ALDRIG vil glemme!  

Norges nationaldag

Foto: Asgeir Helgestad, VisitNorway.com

Hver skole har sit eget orkester, som marcherer og spiller traditionel orkestermusik. Det er en helt særlig oplevelse, og du kan mærke trommehvirvlerne banke i brystet når de går forbi! Optoget i Oslo med børn, orkester og flag går gennem byen helt op til pladsen foran slottet og vinker til de kongelige, som står oppe på balkonen. Det er prisværdigt – for de står der i flere timer og vinker til alle, som går forbi. Nogen vil måske synes at det er vældigt nationalistisk, men denne dag er fyldt med glæde og sjov – en rigtig festdag. Alle børn får lov til at spise lige så mange pølser, is og drikke så meget sodavand som de orker, og det er MEGET. 

 

Russefejring og fest

Gennem dagen samles børn og voksne på forskellige festpladser og skoler. Her arrangeres lege for børnene og der er oftest lodtrækning og underholdning – for ikke at glemme taler. Det eneste som sker efter dette, er at ”russen” kører rundt i store biler med høj musik. ”Russen” er unge mennesker, som har afsluttet en videregående uddannelse, og som fejrer afslutningen på 12 års skolegang. Dette er vældigt populært blandt børnene, da de løber rundt og samler “russekort”, som er russens personlige visitkort lavet specielt til dagen, fra de feststemte røde- og blå-klædte unge! På dette tidspunkt er alle børn vældigt trætte, og de fleste tager nok hjem. Men for nogle, så fortsætter festen, måske med en middag inde i byen og festlighederne kan vare til ud på de små timer. 

Russefejring, 17 maj Norge

Foto: instagram.com/mawbysss og Asgeir Helgestad, VisitNorway.com

 

Prøv at føle dig som en nordmand for en dag – rejs til Oslo med DFDS og tag del i Norges nationaldag! 

Et lille tip: Skal du spise middag, frokost eller bare nyde et glas ude denne dag, så gør du klogt i at bestille bord i rigtig god tid! 

Hurra for 17. maj! Hurra, Hurra, Hurra! 

1 svar
  1. Torben Holm
    Torben Holm says:

    For nogle år siden sejlede vi til Oslo og så optogene den 17 maj. Vi blev overbevist om, at nordmændene er meget nationale og stolte af deres land. Og at de har utroligt smukke folkedragter, som de ikke kede af at bruge.
    Det var en oplevelse. God nationaldag, Norge.

    Svar

Skriv en kommentar

Hvad synes du?
Vi vil meget gerne høre din mening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.