Stort og småt om DFDS, skibene, events osv.

20 ting du skal opleve i Oslo i 2020

Der er masser af ting at give sig til i Norges smukke hovedstad. Når du står af Oslobåden har du knap syv timer til at kaste dig ud i sanselige naturoplevelser, besøge nye og gamle seværdigheder og mæske dig i lækker mad og drikke. Er du i tvivl om, hvad du skal bruge tiden i byen på, så har vi samlet vores bedste anbefalinger og inspiration til rejsen her.

5 af de vigtige must-sees:

1. Akershus Slot
Yderst på Akersneset finder du Akershus slot og fæstning. Her fik Norges fjender kamp til stregen i middelalderen, og i dag kan nysgerrige besøgende lære om fæstningens historie og alle spøgelserne, der siges at hjemsøge det. Det ligger i tæt gåafstand til DFDS-terminalen, og her er guidede ture, koncerter og andet.

2. Oslo Operahus
Et af Oslos absolutte must-sees er operahuset, der hæver sig over vandet som et funklende hvidt isbjerg. Nyd den smukke arkitektur på afstand, gå en tur op på taget, eller tjek programmet og se, om der skulle være en opera, ballet eller koncert, mens I er der.

3. Vikingeskibsmuseet
Hvis I gerne vil opleve nogle af verdens bedst presserverede vikingeskibe, skal I et smut forbi dette kulturhistoriske museum, som ligger på Bygdø. Her er også udstillet andre fund fra vikingetiden, og adventure-filmen The Vikings Alive spilles i løbet af dagen.

4. Vigelandsparken
Den smukke skulpturpark ligger i Frognerparken og er en af Norges mest populære turistattraktioner med over en million besøgende hvert år. Her kan I se mere end 200 skulpturer lavet af Gustav Vigeland, som også tegnede selve parken. Besøg er gratis, og her er altid åbent.

5. Oslo Domkirke
Domkirken har altid spillet en central rolle I Oslo, og den domkirke I kan besøge i dag, er faktisk byens tredje, som stod færdigbygget i 1697. De store vægmalerier er malet af Hugo Lous Mohr mellem 1936 og 1950, og glasvinduerne er lavet af Emanuel Vigeland. Tag på en guidet tur, eller kig rundt i kirken på egen hånd.

5 nye steder du skal besøge:

6. Det nye Munch museum
Åbningen af det nye museum dedikeret til Norges nok allerstørste kunstner, Edvard Munch, skulle have fundet sted i foråret, men er udskudt til efteråret – og der er noget at glæde sig til. Det nye Munch Museum kommer til at byde på 13 etager med kunst, kultur, god mad, en smuk udsigt over Oslo og ikke mindst en hel unik indsigt i Munchs kunst og liv.

7. Snø – indendørs og helårs skihal
Hvis I elsker at stå på ski, skal I kigge forbi Oslos nye indendørs skihal – som har åbent hele året rundt. Alle kan være med, nybegyndere, trænede, småbørsnfamilier etc., og her er mulighed for at prøve kræfter med alt fra langrend til freeski. Snø åbnede i januar 2020 og ligger 15-20 minutters kørsel fra DFDS-terminalen.

8. Klimahuset i Botanisk Have
Er I interesserede i den nyeste forskning om klimaforandringerne, skal I slå et smut forbi det nye klimahus i Botanisk Have, som er en del af Naturhistorisk Museum i Oslo. Klimahuset åbner i foråret 2020, og her kan både børn og voksne blive klogere på klimaforandringerne, hvilke løsninger der findes, og hvad man selv kan gøre.

9. Deichman Bjørvika – Oslos nye hovedbibliotek
Hvis I gerne vil opleve norsk kultur uden at betale en formue, kan I fra d. 28. marts 2020 besøge Oslos nye hovedbibliotek, som er et gratis fællesområde for alle, der elsker bøger, kultur, kunst, historie, kreative værksteder og at møde andre mennesker. Tjek udsigten over Oslofjorden og kunstprojektet Fremtidsbiblioteket.

10. Ramme – kulturdestination, gård og hotel
Hvis I har bilen med, kan I tage en cirka 40 minutters køretur syd for Oslo og besøge Ramme, hvor Munch malede nogle af sine mest berømte værker. I foråret 2020 åbner Ramme op for kulturelle aktiviteter, kunstudstillinger, koncerter, natur og økologisk landbrug. Tag på en rundvisning på stedet, eller bliv en nat på Ramme Fjordhotel.

5 grønne områder i naturen

11. Sørenga søbad og kajak
Hvis vejret er med jer på turen til Oslo, kan I besøge byens egen city beach, Sørenga, som ligger en kort gåtur fra DFDS-terminalen. Her kan I svømme, solbade, springe i vandet fra et udspringspunkt – og I kan også leje kajakker og sejle rundt i Oslo Fjord. Hvis ikke I har kajakcertifikat, skal I have en guide med.

12. Oslo Fjord sauna
En anden mulighed ved vandet er at tage et smut i sauna. Ved Oslo Fjord Sauna (Sørenga Badstuflåte) er der flere saunaer at vælge imellem, og I kan både booke på forhånd til en større gruppe eller bare ”droppe-in.” I finder saunaerne ved Operastranden – en kort gåtur fra DFDS-terminalen.

13. Akerselva og Maridalsvannet
Akerselva elven starter ved Maridalsvannet (Oslos største sø) og flyder over otte kilometer ned gennem byen og ud i fjorden. Det er et smukt område til en lang gåtur eller hike, som blandt andet tager jer forbi den hyggelige bydel Grünerløkka. I kan også køre op til Maridalsvannet og hike rundt om søen – det tager to til tre timer.

14. Klatreparken – Oslos Sommerpark Tryvann
Hvis I gerne vil have sved på panden under jeres besøg i Oslo, kan I køre cirka en halv time nordpå til Oslo Sommerpark. Her finder i klatreparken, hvor der er udfordinger for folk i alle aldre højt oppe i træerne.

15. Hovedøya
Tæt på Oslo ligger den hyggelige lille ø Hovedøya, som byder på ruiner fra middelalderen og smuk natur. En tur til Hovedøya er perfekt til hiking eller afslapning på stranden. Færgen sejler fra Aker Brygge til Hovedøya hele året.

5 forslag til mad & drikke

16. Magic Ice Bar
Midt i Oslos centrum finder I den magiske isbar, hvor temperaturen altid er minus fem grader. I betaler 195 NOK for en times besøg, hvor I får udleveret kappe, handsker og en velkomstdrink serveret i et isglas. Drinken nydes, mens I ser på kunstværker fra nogle af Norges vigtigste kunstnere. Reservation anbefales.

17. Vippa food court
Man kan ikke planlægge en tur til Oslo uden at medtænke, hvad man skal have at spise. Helt ned til vandet – og tæt på DFDS-terminalen – ligger Vippa food court i en gammel industriel bygning. Her er mad for enhver smag til priser, hvor alle kan være med. Udover lækker mad, får I også en formidabel udsigt.

18. Tim Wendelboe espressobar
Når kaffetørsten skal stilles, er et af Oslos bedste bud på en café – som også er et brenneri, kaffeskole og espressobar – Tim Wendelboe. Manden bag navnet er en anerkendt og prisbelønnet norsk barista, og I går (næsten) med garanti ikke skuffede derfra.

19. Madfestival Matstreif
Hvis jeres indre foodies skal tilfredsstilles, skal I booke rejsen til Oslo fra d. 11.-12. september 2020. Her løber madfestivalen Matstreif nemlig af banen, og den har i løbet af de sidste år udviklet sig til et anerkendt event blandt Norges bedste aktører inden for mad og drikke.

20. Mathallen madmarked
Når sulten skal stilles, kan I besøge den hyggelige Mathallen, som ligger i den lille nye bydel, Vulkan. Madmarkedet er et paradis for madelskere, og I finder mere end 30 specialbutikker, caféer og spisesteder – og sælgerne står som regel klar med gode tips, hvis I skal have råvarer med hjem I jeres eget køkken

Billedkreditering

Name: Sørenga Sea pool
Credits: VisitOSLO/Didrick Stenersen

Name: Winter morning at the Opera
Credits: VISITOSLO/Tord Baklund

Name: The Munch Museum
Credits: The Munch Museum / Ivar Kvaal

Name: Vippa street food hall
Credits: VisitOSLO / Didrick Stenersen

Name: Tim Wendelboe’s coffee shop
Credits: VisitOSLO/Anders Husa – andershusa.com

Spis hele dyret i stedet for at blive vegetar

Vi skal være kritiske kødspisere og træde ind i de bæredygtiges rækker. Udviklingen er i gang, blandt andet til THE BEEF på Oslobåden, som i år kårer den bedste alternative udskæring fra koen.

 

Af Barbara Hilton

 

Kød og kødproducenterne bliver set som en af de helt store miljøsyndere i dag. Men frem for at afskrive kødet og forsøge at omvende alle kødspisere til vegetarer, skal vi hellere gå mere kritisk til kødet, forklarer Jonatan Leer. Jonatan Leer er forsker og forfatter til bogen Kød og en af paneleksperterne ved kød-eventet THE BEEF, der afholdes under madfestivalen Copenhagen Cooking.

 

”Der er mange, der har et meget ambivalent forhold til kød i dag. Kød får et dårligere og dårligere image, og det bliver mindre og mindre prestigefyldt. Især blandt eliteforbrugerene og first-moverne. Men samtidig vil mange forbrugere heller ikke helt lægge det fra sig,”  siger Jonathan Leer.

 

”Der er sket et skred i vores kødvaner. Vi spiser mindre, men bedre kød, og det er godt. Det er nemlig uhyre vigtigt, at kødspisere og producenter tænker bæredygtighed ind i ligningen, ” siger Jonatan Leer. Og det er det, som dommerne bag THE BEEF forsøger at gøre i år, hvor der er fokus på alternative udskæringer og brugen af hele dyret.

Sidste års vinder af THE BEEF var nyretappen, som for alvor viste, at de alternative udskæringer kan noget særligt. Den var oppe mod blandt andet entrecote og Rib-eye, som ellers er danske favoritter.

 

Nyt kødimage

 

I Matador var det en stor sejr for den tidligere tjenestepige Agnes Jensen, da hun kunne servere en hel kotelet til alle familiens medlemmer til lørdagsmiddagen. Det betød, at hun tjente sine egne penge –  ”kødet var et symbol på hendes personlige sociale opstigning,” siger Jonatan Leer.

 

Det samme gjaldt i hans barndom: ”Da jeg var barn, var en bøf en højtidelig ting. Den var dyr, og det var fint, hvis kød kom på bordet. Men så skete der det, at kød og især oksekød blev billigt og mere tilgængeligt på grund af masseproduktionen.”

 

”I dag er kød i højere grad gået tilbage til at være noget særligt – især hos den bevidste forbruger. Det nye nordiske køkken ændrede også, hvad god smag var. God smag er ikke længere bare en stor rød bøf med bearnaise,” siger Jonatan Leer.

 

Nu om dage så køber man kun to-tre stykker svinekød, som hele familien deler – for familien er alligevel mere til grøntsager – men det er så af en helt særlig og lækker kvalitet, forklarer Jonatan Leer.

 

”Bæredygtighed skal gøres mainstream. Det betyder blandt andet mindre kød af højere kvalitet og alternative udskæringer. Måske er det på nuværende tidspunkt også mere realistisk end at arbejde på, at alle skal blive vegetarer,” afslutter Jonatan Leer.

Den alternative udskæring kalvetunge anrettet og klar til servering på fine dining restaurant Sjø.

THE BEEF er en årlig begivenhed, som samler gastronomiske eksperter fra hele Skandinavien. Det er en fejring af koen, hvor DFDS hylder landbrug, racer og udskæringer i et bæredygtigt perspektiv. Det handler om kærlighed til dyr, på en kritisk, bæredygtig og kvalitetsbevidst måde.

Læs mere her: The Beef 2018

En hyldest til nyretappen, bovkilen og tungen

”Vi skal ikke skamme det gode kød, vi skal hylde det”

Kød og bøf er ikke længere ’bare’ entrecote og mørbrad. Kødspisere begynder at dyrke de alternative udskæringer og den bæredygtige bøf. Og det er lige netop dét, som hyldes til konkurrencen THE BEEF, hvor danskernes kødvaner bliver udfordret og diskuteret.

Af Barbara Hilton

 

Når du kigger ned i en køledisk i et almindeligt supermarked, ligger der ikke meget hale eller bovkile. Men det er alligevel nogle af de alternative kødudskæringer, som begynder at snige sig ind på danskernes middagsborde. Vores kødvaner er begyndt at ændre sig i takt med den stigende fokus på kvalitet, råvarer og bæredygtighed. Og det er lige netop dét, der bliver hyldet til konkurrencen THE BEEF, der for tredje år i træk bliver afholdt på Oslobåden. I år kåres årets bedste alternative udskæring som en del af Copenhagen Cooking.

 

”Det er tydeligt, at danskernes kødvaner ændrer sig. Vores gæster spiser stadig kød, men de efterspørger i højere grad bæredygtigt kød og kød af høj kvalitet. Og de alternative udskæringer er virkelig kommet på banen. Det handler i høj grad om, at kødspisere er blevet mere bevidste om, hvad de spiser, og hvor det kommer fra. Og ikke mindst er de blevet mere bevidste om bæredygtighed,” siger Kevin Thyge Helsinghof, der er landechef hos DFDS og er en af dem, der står bag THE BEEF.

 

Køledisken i supermarkedet bør indeholde langt mere diversitet. Der skal være fokus på hele dyret, så vi kan få mindre madspil og mere bæredygtighed ind i kødkulturen.

Skam ikke det gode kød

THE BEEF bliver afholdt den 30. august, hvor der vil blive serveret en syv retters menu, bestående af retter baseret på de syv forskellige udskæringer, der dyster om titlen som Årets (alternative) Bøf . Det er udskæringer som hale, tunge, bovkile, lårtunge og nyretap – nyretap som sidste år overraskede og vandt hele menageriet. Kødet tilberedes og serveres for publikum og et panel af eksperter, der kommer med deres besyv, men vinderen kåres i fællesskab. Vinderudskæringen får en plads på menukortet i Oslobådens bøfrestaurant Explores Steakhouse. I år er eksperterne en bred vifte af kød-connaisseurs, debattører og kokke, bl.a.: Morten Jensen, der er slagter hos Slagteren ved Kultorvet i København, Nikolaj Schmidt, der er kok fra Kokkelandsholdet, Jonatan Leer, der er smagsforsker og forfatter til bogen Kød samt tv-kok Magnus Sonne, som også er produktudvikler ved Aarstiderne m.fl.

Debatten modereres af mangeårig madskribent ved Berlingske og nu TV2-redaktør Svend Rasmussen. I løbet af konkurrencen vil eksperterne diskutere det kød, der bliver serveret, og kødets rolle i samfundet.

 

”Vi vil gøre folk opmærksomme på, at lækkert kvalitetskød er mere end entrecote og rip-eye. Når man fokuserer på de alternative udskæringer, mindsker man også madspild, da det er med til at optimere brugen af dyret. De seneste år har der været meget fokus på kød og bæredygtighed, og det er vigtigt. Men vi skal ikke skamme det gode kød, vi skal hylde det. Og det er det vi gør til THE BEEF,” siger Kevin Thyge Helsinghof.

 

Madspild og ansvarligt forbrug

I år bliver THE BEEF afholdt i samarbejde med Copenhagen Cooking. Copenhagen Cooking løber fra den 24. august til den 2. september. Den består af et hav af spændende madevents, der vil udfordre, forkæle og udvide smagspaletten og opfattelsen af, hvad god spændende mad er. Og ikke mindst, styrke København som en af verdens førende gastronomiske metropoler. Ét af Copenhagen Cookings to overordnede missioner er at sætte fokus på et mere ansvarligt forbrug og skubbe til en udvikling, der mindske madspild. Og der passer THE BEEF fint ind, siger Stine Lolk, der er direktør for Copenhagen Cooking.

 

”At sætte fokus på madspild og ansvarligt forbrug er utrolig vigtigt for os. Det er vigtigt, at vi bliver bevidste om, hvordan og hvad vi spiser, og hvor det kommer fra. Det gælder især også producenterne og industrien. Der er heldigvis opstået større bevidsthed omkring  maden især iblandt forbrugerne. Det er en trend, vi så spire nogle år tilbage, og som kun har taget til siden,” siger Stine Lolk.

 

”Når det kommer til bæredygtighed, er der i dag flere, der tænker mere over, hvordan man kan spise mindre kød. Og det plantebaserede mad er generelt også begyndt at fylde mere og mere. Men nøglen er, at vi skal lære at sætte pris på det gode kød og den bevidste madoplevelse,” siger Stine Lolk.

 

Det er Oslobåden med på. ”Nu foregår THE BEEF godt nok, mens vi er i havn. Men når båden stævner ud over Øresund og Kattegat sænker der sig en ro over båden og gæsterne. Og det skaber en rigtig fin ramme for den gode madoplevelse,” siger Kevin Thyge Helsinghof.

 

Læs mere om THE BEEF her: https://www.copenhagencooking.dk/events/explorers-steakhouse/the-beef/

 

Ekspertpanelet består af:
Michael Museth, kendt fra GO’ Morgen Danmark og stifter af Folkets Madhus
Morten Jensen, slagter hos Slagteren ved Kultorvet i København
Nikolaj Schmidt, kok fra Kokkelandsholdet
Louise Brønnum Carlsen, gastro-fysiker
Jonatan Leer, smagsforsker og forfatter til bogen Kød
Magnus Sonne, tv-kok og produktudvikler ved Aarstiderne.

 

Fællesskabsprisen 2018 på Pearl Seaways


Rundt i det danske land findes nogle helt særlige mennesker, for hvem fællesskab og solidaritet ikke blot er begreber fra glødede debatter, men en filosofi at leve livet efter. De er frivillige ildsjæle fyldt med overskud til andre mennesker, og de går gerne den ekstra mil for at sikre fællesskabets bedste. Disse ildsjæle drives ikke af berømmelse eller hurtige skulderklap, men deres daglige bidrag til samfundet kan hurtigt give alle gode intentioner baghjul.

De seneste år har man kunne indstille de danske ildsjæle – både enkeltpersoner, grupper, projekter og foreninger – til Fællesskabsprisen. Det er en pris, der hylder den ekstraordinære indsats for fællesskabet, og hvert år tildeles prisen 10 fantastiske personer eller initiativer i Danmark. Dette sker ved Fællesskabsprisens årlige prisuddeling, og igen i år var Oslobåden vært ved dette arrangement.  

Fællesskabsprisen 2018 blev således uddelt til danske ildsjæle på Pearl Seaways torsdag d. 7. juni. Her stod solen højt på himlen og de smukke omgivelser på dækket satte rammerne for et skønt arrangement, der havde fuldt fokus på det ene formål: At hylde hverdagens ukronede helte.

Den tidligere beskæftigelsesminister og nu formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, grundlage Fællesskabsprisen i 2014, og hun deltog naturligvis også i dette års uddeling. Her indviede hun arrangementet med en tale, der bragte hyldest til alle de nye foreninger, der blomstrer overalt i det danske landskab. Efter talen var det tid til uddelingen af priser. Her gik publikumsprisen i år til Fangekoret, som også optrådte med sang ude under åben himmel.

DFDS’ Manager of Internal Communications, Rikke Rothstein, havde æren af at overrække en pris til den frivillige organisation, WeShelter, der hjælper udsatte og hjemløse i Danmark. WeShelter er allerede en god ven af DFDS familien, da vi i fællesskab har arrangeret tidligere års julefrokoster for hjemløse ombord på Oslobåden. Det kan du se mere om her (Link til video).

Uddelingen af Fællesskabsprisen 2018 forløb over alt forventning. Der blev kåret nogle fantastiske modtagere af prisen, og vi håber, at alle nød dagen i solskinnet ombord. Vil du vide mere om Fællesskabsprisen, så kan du trykke på linket her

En rejse tilbage i tiden

I forbindelse med at DFDS fylder 150 år i år, har de to franske sous-chefer i restaurant Marco Polo sammensat en hel speciel jubilæumsmenu.

Menuen kigger tilbage på selskabets lange historie, og de traditionelle råvarer som har holdt sømænd i live i hundrede år, men er opdateret med moderne teknikker og præsentation. Det både smager og ser fantastisk ud!

Klar til jubilæumsmiddag!

 

Beskrivelsen af maden er ganske enkel. Til forret får man grød. Så kommer syltede grøntsager og fisk efterfulgt af pølse og flæsk, hvorefter der rundes af med æbler. Helt enkelt.

Sådan kan grød også serveres 🙂

 

Det er altså først når tallerknen kommer på bordet, at man opdager hvor spændende disse tilsyneladende enkle retter kan være. I dag var grøden friteret og præsenteret sammen med  figner og anderiletter. Det minder egentlig lidt om rulled port, bare af and. Ikke nok med at det smager fantastisk – det ser også rigtig flot ud.

Selv smørret er et kunstværk.

 

Syltede grøntsager og fisk er en sød og syrlig smagseksplosion som virkelig leder tankerne mod havet.

Dejlig mellemret med syltning i hovedrollen.

 

Når hovedretten kommer på bordet er vi dog tilbage på land. Både pølse, svinekød, svampe og sovs leder tanker ud i skoven.

Dette var ikke nok at finde på mange sømænds tallerkner for 150 år siden!

 

Afslutningen med æbler giver nogen af de samme følelser sømændende må have haft før i tiden når de kom hjem til familie, hus og haver med bugnende æbletræer. Æblerne kommer i flere varianter – både sorbet, kage, tørret og med lidt kanel på siden.

Æble på alle tænkeligt (og utænkelige) måder.

 

Skal du spise i Marco Polo i løbet af jubilæumsfejringen, anbefaler jeg dig virkelig at prøve denne menu. Vælg to, tre eller fire retter, og lad dig imponere!

Velbekomme!

Mats

 

DFDS plakat konkurrence

Vi har fået over 300 bidrag fra hele verden i vores store Jubilæumskonkurrence. Den 14. november 2016 vælger juryen vinderplakaten, og du er velkommen til at slå vejen forbi Dampfærgevej 30 i perioden 15/11 – 30/11 2016 og se alle de fantastiske plakater og selvfølgelig vinderplakaten. Vinderen bliver præmieret med 25.000,-.

Steg din bøf som de gør på MASH

I denne video afslører de to køkkenchefer deres personlige favoritbøf Læs mere