Tag Archive for: sommer

Oslo – et eldorado for badesteder

Oslo er, som udgangspunkt, ikke kendt som en by turister rejser til for badeoplevelsen. I det tilfælde går tankerne snarere mod sydens strande, paraplydrinks og parasoller. Men i virkeligheden er badning og badesteder ét af de absolut bedste ting ved Oslo.

Om I vil hoppe fra tyvemeter høje klipper eller prøve rafting på elven, så er der mulighed for det! Køl ned med en dukkert i centrum, eller lad dig forsvinde ind i Oslomarka og nup et ferskvandsbad – valget er dit.

Vi har lavet en liste, som kan hjælpe dig med at få et overblik over de mange gode steder I kan tage en dukkert i den norske hovedstad. Den indeholder både badesteder for dig med knap, og god tid. Til dig der vil mænge dig med ungdommen, familie, eller være helt alene i ro og mag. Lad os begynde med et badeområde byen er meget kendt for.

Oslofjorden

har rigeligt med badesteder at vælge mellem, men vi har udvalgt fire vi mener repræsenterer mangfoldigheden særligt godt.

Hovedøya er en grøn og frodig ø i Oslofjorden med en rig kulturhistorie, fredet natur og massevis af badesteder. Det har været en strategisk militærpost siden middelalderen, og gemmer på flere hemmeligheder og flotte ruiner, man kan udforske den dag i dag.

Alligevel er det nu mest kendt som et sted yngre, ældre og børnefamilier, tager båden ud til for at få en pause fra byen i sommervarmen. Båden går ofte fra Aker brygge, og koster ikke meget. Hovedøya er perfekt til picnic og badning med både sandstrand, græssletter og store sten man kan sole sig på.

Hovedøya

Sørenga befinder sig på den anden side af skalaen fra Hovedøya. Dette er en urban promenade, udvidet med et netværk af flydebroer, der kan give plads til glade badende gæster hele året, fra tidlig morgen til langt ud på natten.

Fra DFDS-terminalen ligger det ca. en 20-minutters gåtur væk, når I følger havnen rundt om operaen, hvor I vil finde en flydebro, der leder direkte til promenaden. Dette sted anbefales for jer der ønsker at blive i byen, men trænger til en dukkert!

Sørenga

Bygdøy er en halvø på vestsiden af Oslofjorden, let tilgængelig via bus (ca. 30 min. inkl. gåtur) og med mere end nok attraktioner til at fylde dagen. Her finder du de populære badesteder Huk (her er ofte yngre mennesker) og Paradisbukta (familievenlig) – i tillæg til en kendt nudiststrand … for de der er interesserede i dette.

På trods af indbydende badeforhold, er Bygdøy mest kendt for Kongsgården, Kon-Tiki- og folkemuseet. Kongsgården er præcist det som det lyder som, – kongefamiliens egen storgård midt i Oslo. Folkemuseet tilbyder det bedst tilgængelige indblik i Norges kulturhistorie.

Bygdøy

Sauna (eller badstue, som de siger i Norge) har dybe rødder og lange traditioner her i norden. Vinterbadning er noget mange nordmænd har haft glæde af på hyttetur, hvor man løber du og hopper i sneen, før man løber ind igjen og varmer sig i saunaen. Dette er den mest klassiske variant i det norske land, men den finske klassiker med en sauna beliggende nede ved vandet, er også blevet ret populær.

Oslo er nu fyldt med saunaer og specielt de flydende varianter præger havneområdet i den centrale del af byen. Her er der ikke tale om en badesæson, da det ville indikere, at denne slutter på et tidspunkt. Nej, her bader folk året rundt, morgen og aften. De mest entusiastiske bader også gerne om vinteren før de varmer sig i saunaen og tager på arbejde. Dette anbefales for alle og enhver, men specielt for de største vandhunde!

Sauna i Oslo

Frodigt & friskt ferskvand

Noget af det mest unikke og smukkeste ved Oslo er, at hovedstaden er omgivet af relativt uberørt natur – selve Oslomarka. Disse mægtige skove indeholder over 500 elve, og damme – naturens egne badekar, hvoraf flere er let tilgængelige med bus eller t-bane, hvis du rejser fra centrum.

Brekkedammen Oslo

Brekkedammen, ofte kaldt Frysja på folkemunde, er et skønt badested i toppen af Akerselva. Elven løber gennem hele byen, ud fra Maridalsvannet, som er hovedkilden til byens drikkevand. Dette gør at vandet i Brekkedammen er ekstraordinært rent og behageligt at bade i.

Omgivet af tæt vegetation og nedlagte fabrikslokaler (som nu fungerer som atelierer for massevis af kunstnere), har dette badested en landlig og nostalgisk atmosfære. Her kan man svømme, padle og plaske. Når sulten melder sig, er det et perfekt sted at sætte gang i en engangsgrill, som kan købes omkring 5 minutter væk. Desuden er dette badested velindrettet til rullestolsbrugere.

Brekkedammen

Lutvann, dronningen af Oslos søer, er faktisk den reneste man kan finde på marken og har så klart vand, at der er en sigtbarhed på 11-14 meters dybde. Dette gør, at denne sø skiller sig ret markant ud i forhold til de fleste søer på Østlandet, og vandet i Lutvann er noget nær bjergvand, når det gælder klarhed og kvalitet. I Lutvann er der også sat flere norske fiskerirekorder, for dig som interesserer dig for det. Det ligger dybt inde i en tætbevokset skov, men er alligevel let tilgængeligt via t-banen. Denne tager man fra centrum til Trosterud, og derfra er det kun en ti minutters gåtur ind i skoven.

Søen har også en særlig historisk summen over sig, og var blandt andet Henrik Wergelands (en af Norges største forfattere) vigtigste gemmested. Det vil sige, at den romantiske digter og samfundsdebatør tog hertil, når han trængte til en pause fra Oslos (der den gang hed Christiania) stress og jag. Eller med hans egne ord «Det er her, du går, når verden er imod dig.»

 

BESTIL DIN REJSE TIL OSLO MED DFDS HER

Med solen i ansigtet og kursen mod ferie

Det er skønt at nyde solen med vinden i håret, mens man lægger Oslo bag sig. DFDS har et enormt soldæk i flere plan med servering, massevis af siddepladser og mulighed for at slentre en lille tur. Skibet er trods alt mere end 150 meter langt, så man kan få strakt benene lidt.

 

På vej ud af fjorden – udsigten er upåklagelig fra 11. etage

 

Er man om bord på Pearl, kan man også tage sig et bad i det fri

 

På agterdækket på 10. etage finder du to boblebade og en swimmingpool, hvor både voksne og børn kan hygge sig og have det sjovt. Bassinet har lave områder, hvor børn kan lege, og en dybere del, hvor man kan tage nogle gode svømmetag. I boblebadet har man god udsigt og kan nyde solen, mens roen indfinder sig.

 

Det er en helt speciel følelse at bade, når man er på havet

 

For at benytte boblebadet køber du bare en billet til 50 kroner enten i baren på soldækket, af personalet ved poolen eller i Bubble Zone. Billetten gælder hele turen og gælder selvfølgelig også i Bubble Zone, hvis man fx vil en tur i sauna.
Så husk altid badetøjet, når du skal til Oslo med DFDS! For man fortryder aldrig et dyp i poolen.

 

Mågerne følger os på vej ud af Oslofjorden

 

Når man kommer lidt længere ud på fjorden, kan det være godt at have en trøje med sig, for det kan godt blæse lidt. Men det er det værd, for du kan se solen synke ned i havet, før du trækker indenfor for at spise en god middag på en af de mange restauranter om bord.

 

Soldækket er populært både på vej fra Oslo og under indsejlingen til København

 

Hører du til de morgenfriske, er indsejlingen til København og Øresundbroen i det fjerne også fantastisk flot at få med, mens man nyder morgenkaffen på dækket med solen i øjnene. Og hvis du ikke har travlt, er det en god idé at vente ude på dækket, mens skibet lægger til – så kan du gå i land stille og roligt og helt uden at skulle stå i kø.

 

Øresundsbroen i morgendis på vej ind mod København

Mats ønsker alle en god rejse. Og husk badetøj!