Commodore Balcony kahytter – en luksus, der er værd at unde sig selv

Forestil dig, at du lægger dig til at sove i den mest behagelige dobbeltseng med blødt og velduftende sengetøj og falder i søvn til havets stille vuggen. Når du vågner udhvilet dagen efter, kan du strække dig og nyde en dejlig kop kaffe på din egen balkon med havudsigt. Med en nat i en Commodore Balcony-kahyt er det lige præcis, hvad du kan opleve.

En regnfuld søndag i slutningen af maj går vi om bord på DFDS Crown Seaways. Vi tager elevatoren op til dæk 11 og låser os ind i
det, som er Commodore-afdelingen. Idet vi kommer ind ad døren til kahytten, er det lige som om, skuldrene falder ned, og smilet,
som blev væk i regnen udenfor, kommer frem igen hos os begge to.

 

Det første, der slog os, da vi kom ind i kahytten, er størrelsen! Her er der både stue, soveværelse, bad med stor brusekabine og balkon!

 

Kahytten er lige så stor som et stort hotelværelse, men med en meeeeeget bedre udsigt. Nøøj, hvor vi glæder os til at sove her!

 

På balkonen holder du dig tør, selvom det regner udenfor, og det er dejligt at have sin helt egen balkon.

 

Uden for døren til kahytten finder vi Commodore de luxe-loungen, som er en bonus for alle, som bor i Commodore de luxe, Commodore

Balcony eller suite. Her finder du grøntsager, snacks og kager i alle former og diverse drikkevarer, så det er bare at forsyne sig.

 

Her kan du nyde et glas vin, læse avisen eller planlægge turen med dine medrejsende i rolige omgivelser.

 

I lounge-området møder vi en flink fyr i DFDS-uniform. Han hedder Andreas Stangenes og arbejder i Commodore-afdelingen. Hans opgave er at sørge for, at alle har det godt, fylde op og rydde af i loungen, levere roomservice og rydde op i kahytterne. Han spørger os, om vi ønsker noget i kahytten. Vi har ikke bestilt mad før til om aftenen, så vi bestiller en Skibets Tallerken. Ikke længe efter banker han på døren og serverer et flot fad med småretter fra de forskellige restauranter om bord. Det er bl.a. røget ål, fisk, okse-carpaccio, rensdyrpølse og diverse oste og focaccia. Andreas fortæller, at han har det som blommen i et æg med sit arbejde om bord på DFDS. 

 

Her er Andreas med en Skibets Tallerken til os – virkelig dejligt med room service.

 

Skibets Tallerken. Mange spændende retter på et fad. Perfekt som en lille hors d’oeuvre før middagen!

 

Andreas og jeg i kahytten. I baggrunden kan du skimte badeværelset og stuen til venstre.

 

Rejser du i Commodore-afdelingen, anbefaler vi at tage kontakt til Andreas eller en af hans DFDS-kolleger, hvis der skulle være
noget som helst. Vi er glade for, at vi lærte ham at kende på rejsen!

Dagen efter vågnede vi veludhvilede, trak gardinerne fra og blev mødt med solskin og glitrende hav. Vi hentede os en kop kaffe i
loungen og kunne nyde morgenstunden på balkonen i shorts og T-shirt. Der var sommertemperatur og lunt på solsiden.

 

Sikke en skøn udsigt at vågne op til! Det er ren ferie og afslapning.

 

Her smagte morgenkaffen ekstra godt, og det var den perfekte start på dagen.

 

Alle, som bor i Commodore de luxe eller bedre, har deres egen morgenmadsbuffet, som består af både varme og kolde retter. Der er
forskellige slags friskpresset juice, varme croissanter, æg, bacon, pandekager og alt det, du drømmer om, at en luksusmorgenmad
skal bestå af.

Det var lækkert med forskellige slags friskpresset juice til morgenmaden.

 

Skåle med frugt, som du kan komme på din yoghurt eller spise som en lille frugtsalat til dessert.

 

Efter denne morgenmad var vi spækket med energi til en hektisk dag med sightseeing inden hjemturen!

 

De nybagte kager er varme og smager fantastisk for én, som elsker søde sager!

Vi gik i havn udhvilede og glade og planlægger allerede næste tur med DFDS.

Hilsen fra Stine

3 Svar
  1. Bent O Hansen
    Bent O Hansen says:

    På en måde er jeg glad for, at jeg ikke har råd til sådan en tur her, med egen balkon. Jeg tror, at jeg ville æde mig en pukkel til i al den mad dér, og jeg ville få hold i nakken af at sidde udenfor hele tiden, bare for at nyde den luksus at have sin egen balkon. Og fem slags juice? Glørp, glørp og atter glørp. Nej, det er vist meget godt, at jeg ikke har klippekort til den slags.

    Svar
  2. Susanne Hansen
    Susanne Hansen says:

    Jeg har prøvet en tur I Owners Suite med Crown – det kan klart anbefales at prøve. Sad under broen og nød indsejlingen I Oslofjorden I solskin. Skønt – kunne man bare det hver dag

    Svar
  3. Anonym
    Anonym says:

    Jeg synes det hele lyder meget meget lækkert og håber at jeg, som ofte sejler med havudsigt KBH – OSL en dag får en sådan fin oplevelse foræret af DFDS! Jubiiii, dét er min absoul’lutte drøm at sidde på balkonen i shorts med en lun croissant, liiige noget for mig!

    Svar

Skriv en kommentar

Hvad synes du?
Vi vil meget gerne høre din mening.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.