Fællesskabsprisen 2018 på Pearl Seaways


Rundt i det danske land findes nogle helt særlige mennesker, for hvem fællesskab og solidaritet ikke blot er begreber fra glødede debatter, men en filosofi at leve livet efter. De er frivillige ildsjæle fyldt med overskud til andre mennesker, og de går gerne den ekstra mil for at sikre fællesskabets bedste. Disse ildsjæle drives ikke af berømmelse eller hurtige skulderklap, men deres daglige bidrag til samfundet kan hurtigt give alle gode intentioner baghjul.

De seneste år har man kunne indstille de danske ildsjæle – både enkeltpersoner, grupper, projekter og foreninger – til Fællesskabsprisen. Det er en pris, der hylder den ekstraordinære indsats for fællesskabet, og hvert år tildeles prisen 10 fantastiske personer eller initiativer i Danmark. Dette sker ved Fællesskabsprisens årlige prisuddeling, og igen i år var Oslobåden vært ved dette arrangement.  

Fællesskabsprisen 2018 blev således uddelt til danske ildsjæle på Pearl Seaways torsdag d. 7. juni. Her stod solen højt på himlen og de smukke omgivelser på dækket satte rammerne for et skønt arrangement, der havde fuldt fokus på det ene formål: At hylde hverdagens ukronede helte.

Den tidligere beskæftigelsesminister og nu formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, grundlage Fællesskabsprisen i 2014, og hun deltog naturligvis også i dette års uddeling. Her indviede hun arrangementet med en tale, der bragte hyldest til alle de nye foreninger, der blomstrer overalt i det danske landskab. Efter talen var det tid til uddelingen af priser. Her gik publikumsprisen i år til Fangekoret, som også optrådte med sang ude under åben himmel.

DFDS’ Manager of Internal Communications, Rikke Rothstein, havde æren af at overrække en pris til den frivillige organisation, WeShelter, der hjælper udsatte og hjemløse i Danmark. WeShelter er allerede en god ven af DFDS familien, da vi i fællesskab har arrangeret tidligere års julefrokoster for hjemløse ombord på Oslobåden. Det kan du se mere om her (Link til video).

Uddelingen af Fællesskabsprisen 2018 forløb over alt forventning. Der blev kåret nogle fantastiske modtagere af prisen, og vi håber, at alle nød dagen i solskinnet ombord. Vil du vide mere om Fællesskabsprisen, så kan du trykke på linket her

https://www.facebook.com/faellesskabsprisen/videos/1722974314482347/

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *