Indlæg

Undgå skader – træn dig klar til ski med DFDS

For mange mennesker er vinter lig med skiferie. Uanset om turen går til Norge, Sverige eller alperne sydpå, så består ferien som regel af høj fart på de lange brædder og vinterhygge i hytten. Men for en stor del af os ender ferien desværre også med skader, der tager glæden fra de gode timer på pisten.

Skaderne sker, fordi mange rejser sig direkte fra kontorstolen og ud på flere timers ski – til stor belastning for kroppen. Og det giver altså skader, der dog nemt kunne være undgået med en målrettet træningsindsats inden ferieafgang.

Derfor har vi sat træningsentusiasten, Thomas Rode, i stævne med hans bedste øvelser til dig. Det kræver nemlig både træning af muskler, sener, led og konditionen at indtage løjpen uden skader.

Thomas Rodes favoritøvelser gør dig klar til ski

Når kroppen skal trænes op til skiferien, er det vigtigt at have fokus på de store såvel som de mindre muskelgrupper. Det er især balder, læg og lår, som prøves hårdt under skituren, og som styrketræningen derfor bør have fokus på. Samtidig er det vigtigt at træne kernestyrken, hvor særligt stærke mave- og rygmuskler hjælper til at kunne holde balancen på skiene. Konditionen er også vigtig at træne, så man kan holde til de lange dage på løjperne uden at blive træt. For det er især, når trætheden melder sig, at risikoen for skader er størst.

4 vigtige øvelser:

Alle øvelserne er nemme og kan trænes på stuegulvet. De kan f.eks. gennemføres i cirkeltræning, hvor man laver 10-12 gentagelser af hver øvelse. Gentag gerne 3 gange i alt.          

  • Variation af squat til musklerne i benene
    F.eks. i variationen ’jumping squat’, hvor du træner styrke og kondition. Her bøjer du ned i hug, til benene er 90 grader. Sæt eksplosivt af og hop op, så fødderne løfter sig fra jorden. Alternativt kan du lave dem uden hop eller supplere med lunges, hvor du holder kroppen ret og træder et skridt frem med det ene ben.

 

  • Balanceøvelse                                                                                                                                                                                                                                                                                                                          F.eks. ’front and back scale’, hvor du står oprejst med armene ud til siden. Herefter løfter du det ene bene strakt, så højt du kan, mens du holder balancen. Bevæg dernæst benet bagover (stadig  strakt), mens du bøjer kroppen fremad, så det ender i en lige linje. Alternativt kan du træne balancen ved at stille dig ret op (evt. ad en væg), lukke øjnene, bøje benet, løfte det op og holde positionen i 30 sek., før du skifter ben.

  • Kerneøvelse for mave- og rygmuskler
    Her kan du lave forskellige variationer af mavebøjninger eks. øvelsen ’atomic sit-ups’, hvor du også træner balancen. Læg dig fladt på ryggen (hænder og fødder skal helst ikke røre jorden). Spænd i maven, og sæt dig op, mens du bøjer i benene og fører arme og ben mod hinanden, indtil ankler og hænder kan røre hinanden.

  • Statiske øvelser for generel styrke af kroppens muskulatur
    En favorit er øvelsen ’Wall sit’, hvor du læner dig op ad en væg og bøjer ned, til benene er 90 grader. Bliv siddende i 30 – 60 sekunder, eller lav en konkurrence med børnene eller vennerne om, hvem der kan sidde længest.

 

Andre gode råd
Kombinationen af hvile og den rette træning inden afgang er den bedste opskrift på en succesful skiferie. Det øger nemlig risikoen for skader, når du bliver træt eller ikke har fået nok hvile, inden du stiller sig på ski. Derfor er det en god idé løbende at holde pauser, komme i seng i ordenligt tid samt overveje, hvordan du rejser til og fra skiferien. Tag eks. Oslobåden når du skal på ski hos vores nordiske naboer. Så ankommer du udhvilet, klar til ski fra første dag.

Lyst til mere træning?

Skulle du være i tvivl om øvelserne, eller vil du blot gerne vil have mere inspiration til din træning, så følg med nedenfor, hvor Thomas Rode viser mere om, hvordan de bedste øvelser laves.

Rigtig god fornøjelse – og pas på dig selv på skiferien!

 

Få en smagsprøve på vores nye restaurant

I projektet ”Rejsen mod stjernen” kan du følge udviklingen af det nye kulinariske koncept på Oslobåden. Vi er i øjeblikket ved at lægge hånd på de sidste forberedelser, inden vi kan løfte sløret for i vores nye restaurant om bord.

Hvis du – ligesom os – ikke kan vente med at få udløst spændingen, så kan du få en lille smagsprøve på den nye restaurant her. Vi har nemlig modtaget en anmeldelse fra to heldige gæster, der deltog i en prøvemiddag for det nye koncept d. 14. marts.

 

”Tasting menu på DFDS Crown 14.3.2018:

Vi er to ”gamle” kollegaer og veninder, Annette og Britta, der flere gange har taget turen til Oslo med DFDS. Turen var begyndt at trække i os igen, og da der pludselig dukkede et 50 % tilbud op, slog vi til og bestilte en tur til Oslo samt middag ud og hjem.

Men så fik vi en uventet oplevelse, da der kom en opringning fra en medarbejder hos DFDS, som fortalte at man havde besluttet at ”gå efter” en Michelin* i restauranten ”Marco Polo”. Hvis vi ville deltage som prøvespisere, ville vi få en 5 retters menu og tilhørende vinmenu. Vi sprang til !

Og heldigvis for det. Ikke nok med at vi fik 5 lækre serveringer og ditto luksusvine, så blev vi også serviceret af en meget beleven, venlig, smilende, behagelig og opmærksom tjener, der kunne sin metier til fingerspidserne og viste os hen til et vinduesbord med hvid Damask dug og ditto mundservietter. Vi var parate !

Det viste sig, at de 5 serveringer blev suppleret med 2, idet vi startede med at få et herligt glas Moet Chan-don til et lille stykke trøffelpizza m/landskinke og løgrom, der var også et stykke friteret finsk rensdyrmos med fermenteret creme fraiche og en lille ”pakke” Østerstatar i rød spidskål. Ikke blot smagen men udse-endet var superb!

Så kom den første ret, der blev fulgt af et glas Chablis grand cru, stenovnsbrød og superlækkert smør: Kam-muslinger, grønne og hvide asparges samt løgrom i hvidvinssauce. Smukt at se på og eventyrligt at smage.

Næste ret bestod af pocheret æggeblomme med osteskum og rød salat og vinen var her en Pouilly – Fumé.

Retten var virkelig delikat og der var ingen indvendinger fra Britta, der ellers ikke er ostespiser, men beteg-nede retten som en ”super smagskomposition”.

 

Med den tredje ret fulgte en Pinot Noir fra Bourgogne. Den klædte de stegte brisler på mos af den gule Buttersquash.  Annette havde kun en anke – hun kunne godt have spist en brissel til – det var også hendes første møde med den kirtel, men næppe den sidste.

 

Så kom den fjerde ret, som var torsk m/paddehætter og toppet med forskellige grønne salater og blade. Her blev vi overraskede over at få rødvin, men det var i den grad en oplevelse, der var værd at tage med sig hjem. Den røde Grenache Birichino fra Santa Cruz smagte fabelagtigt og vi begyndte at føle os godt mætte.

 

Men så kom desserten, der bestod af stegt æble med låg af hvid chokolade. Igen en særdeles delikat ople-velse såvel smagsmæssigt som en fryd for øjet. Til denne dessert fik vi en vidunderlig Riesling fra 2003.