Sådan så den perfekte venindeaften ud for disse 4 veninder

Vi var 4 veninder, der tog på et lille getaway på Oslobåden. Her er vores bud på den perfekte venindeaften om bord:

1. Afslappende start med wellness

Efter en lang dag på arbejde og/eller transport til terminalen i København, var det oplagt at starte turen med ren afslapning og forkælelse i Bubble Zone. Sådan en “Mini Facial” på ca. en halv time kostede 359,-, hvilket er i samme prisleje som mange andre klinikker.

Wellness om bord

Hyggelig stemning i behandlerrummet i wellness-afdelingen om bord.

Behandlingen bød blandt andet på hudanalyse og flere forskellige rensecremer og teknikker samt ansigtsmassage. Behandleren var nærværende og var med til at skabe en afslappende stemning — og virkelig dygtig. Efter behandlingen satte vi os ud i caféen, hvor vi fik serveret et stort glas vand og lidt snacks. God og meget afslappende start på eftermiddagen kan man vist roligt sige.

Wellness i Bubble Zone

Behandlingen og stemningen var så afslappende, at man næsten kunne tage en lille lur 🙂

 

2. Vinsmagning inden maden

Vi havde planlagt turen nogle måneder i forvejen, og vi havde specielt hørt godt om vinbaren, Red & White Winebar. Derfor havde vi bestilt vinsmagning, som vi kunne nyde inden en lidt sen aftensmad. Da vinene kom på bordet blev vi godt overvældet — vinglas, vand og lækker brød fyldte bordet til kanterne. En af de kyndige sommelier guidede os iblandt de mange vine og fortalte ivrigt om deres forskellige historier og smage inden vi selv fik lov til at gå “om bord”.

Vinsmagning

Bordet var godt fyldt da smagningen gik i gang.

Kombinationen af den autentiske og hyggelige vinbar, selskabet og de smagfulde vine (og procenterne deri), gjorde oplevelsen til noget helt særligt. Vi følte vi kunne sidde der hele aftenen, men vi skulle jo videre til næste punkt i programmet.

Red & White winebar

Her er et af de hyggelige pladser ved vinduet – udsigten bliver ikke meget bedre.

 

3. Store bøffer (og lidt mere vin)

Da vi havde reserveret bord hjemmefra, stod der et bord parat til os i Explorers Steakhouse da vi var færdige med vinsmagningen. Vi var godt sultne, og valget faldt på Rib Eye, fritter og bearnaise for de fleste af os og dertil en flaske rødvin.

 

Mad i bøfrestauranten

Så er der serveret 🙂

Vi spiste kl. 20, og vi kunne fornemme at de fleste børnefamilier nok havde bevæget sig videre fra restauranten og mod børneunderholdningen. Tilbage sad vi stadig en del og hyggede os mens mørket nu var faldet helt på.

Udenfor vinduet var det kulsort, og det var faktisk nemt at glemme, at vi rent faktisk befandt os midt ude på havet. Det var egentlig en meget afslappende følelse sådan at være på et flydende hotel.

 

4. Farverige drinks og musik

Efter maden besøgte vi Colombus Club og bestilte nogle farverige drinks. Stemningen var god, og vi var overrasket over hvor stort stedet egentlig var. Nogle sad og snakkede, en mor og søn spillede kort og andre dansede til musikken. Vi fandt et sted at sidde lidt væk fra scenen og musikken, da vi mest havde lyst til at sludre om løst og fast.

Drinks og levende musik

Farverige drinks i Columbus Club.

 

5. Godnat fra kahytten

Heldigvis er der ikke langt i seng, når man befinder sig på et skib. Efter en oplevelsesrig første dag om bord, var vi parat til køjen, og vi sov nærmest da vi ramte madrassen.

Godnat fra kahytten

Godnat fra kahytten med de lyserøde tandbørster 🙂

45 replies
  1. Kate Carlsson
    Kate Carlsson siger:

    En skøn tur til den norske hovedstad, ville være dejligt med min skønne datter Maja, en sød kollega eller en helt 3. person.
    Der skal slappe fuldstændigt af og gøres nogle lækre indkøb i byen og selvfølgelig på færgen.
    Sådan et mini Cruise ville være ren afslapning, hvor jeg ikke på hele tiden, overlade den del til personalet. Glæder mig, kan næsten mærke bølgeskvulpene.

    Reply
  2. Solveig Hejl
    Solveig Hejl siger:

    Børnebørn, mand og mig. Vi nyder ofte turene med Oslobåden. Den smukke indsejling i fjorden. Maden, poolen, udsigten m.m.

    Reply
  3. Dorthe Kofod
    Dorthe Kofod siger:

    Min mand og jer har taget den dejlige tur mange gange, og vi har to drenge der også har taget den mange gsnge😊

    Reply
  4. Gitte Moen
    Gitte Moen siger:

    ❤️Har været afsted på Commodore class før og woooow sikke en skøn oplevelse, forkælelse fra start til slut 😍
    Det ville være vidunderligt at slutte et skidt 2017 af med en så skøn oplevelse for min mand og jeg ❤️❤️

    Reply
  5. Tine sand Bergvold
    Tine sand Bergvold siger:

    Lækker Lækker præmie👌🏻
    Den skal bruges med manden som jeg snart kan fejre 13 års dag med❤️

    Reply
  6. Henrik Hjorth
    Henrik Hjorth siger:

    Jeg fylder rundt i 2018 og vil rigtig gerne fejre det ombord med min hustru og 2 sønner

    Reply
  7. Annette Stuhr
    Annette Stuhr siger:

    Vil være den skønneste oplevelse at vinde denne fantastiske præmie, så jeg og min mand omsider kan nyde denne tur, som har været et stort ønske i mange, mange år … måske vores livs oplevelse!

    Reply
  8. Heidi
    Heidi siger:

    Jeg kunne virkelig godt bruge en tur med min mand med fuld forkælelse, det har vi ikke prøvet før

    Reply
  9. Heidi Riber olesen
    Heidi Riber olesen siger:

    Elsker at være afsted med min kæreste Karsten og vi er altid i boblebadet efter at havde i havn det ville være super fedt hvis jeg kunne overraske han med en kæreste tur

    Reply
  10. Kim Damm
    Kim Damm siger:

    Det ville være hyggeligt dom en rigtig kæreste tur, nyde ine og ud sejlingen på olsofjor, nyde solen, det er så smukt, dele den oplevelse med min kæreste ville være noget af det bedste for mig 😁😍😘

    Reply
  11. Cecilie Mohr
    Cecilie Mohr siger:

    Min ex-mand, mine børns far og nu igen kæreste skulle forkæles med sådan en tur. Vi har atter fundet hinanden igen, midt i et sygdoms forløb – hvor jeg er indlagt 5 ud af 7 dage på ubestemt tid. Den ældste søn er ramt af ulykker og alt imens forsøger “farmand” både, at være der for drengene og ikke mindst mig. Han er min bedste ven, min støtte og min klippe i både gode og dårlige tider. Han er den der forstår og aldrig dømmer! Jeg ville elske at kunne forkæle ham med såfan en tur – så vi kunne trække stikket et par dage, rejse væk fra sygdom og ulykker og bare være os. Få lidt glæde og hygge ind i en ellers meget presset og hård hverdag! Det fortjener han mere end nogen anden… At finde en som ham blev jeg klar over, absolut ikke var en ny mulighed! Så nu holder vi fast og giver ikke slip.
    Han fortjener også noget rart, nogen der er der for ham og få vist, hvor enormt værdsat han er i mit liv – uden ham var kampen mod sygdommen umulig og hverdagen ikke den samme ❤️ “Vi kan, vi vil og vi skal – Together we Can climb the highest mountain”. 🤞🏻

    Reply
    • ESTHER
      ESTHER siger:

      Her er næsten stof til en ny roman, og den enderforhåbentlig lykkeligt. Se så at komme afsted på denne mini cruice,det er jer velundt!

      Reply
  12. Reeta Ahuja
    Reeta Ahuja siger:

    Ville forkæle min søn og min kæreste med sådan en dejlig og hyggelig tur med oslo båden, hvor vi kan slappe af sammen.

    Reply
  13. Dorte Hejø
    Dorte Hejø siger:

    Min mand har et stor ønske om sådan en tur😊 Så det ville være skønt , så kunne vi hygge, besøge familien i Norge, gense Vigelands Parken👍👍👍

    Reply
    • Per Birger larsen
      Per Birger larsen siger:

      Det er lige noget for min kone hun elsker at blive forkælet med alle de tin som i har skrevet om

      Reply
  14. Susanne Grimm
    Susanne Grimm siger:

    Lææænge siden vi har været på tur. Havde sølvbryllup i foråret, men holdt ingen fest 🙁

    Reply
  15. Frank Rasmussen
    Frank Rasmussen siger:

    Jeg ville invitere en veninde med, som i den grad har fortjent en forkælelsestur. 🙂

    Reply
  16. Cathrine Richnagel
    Cathrine Richnagel siger:

    Turen ser fantastisk ud, så den ville jeg dele med min dejlige kæreste og vores søn ❤️

    Reply
  17. Ulla Raunsbæk
    Ulla Raunsbæk siger:

    Vil elske at blive nusset om. Og det ville være super skønt at prøve at få en luxus tur. Ville tage min bedste veninde med og min skønne datter. Og vi vil nyde turen samnen og hygge og danse og bare have det sjovt.

    Reply
  18. Jan Johansen
    Jan Johansen siger:

    Vedkommende jeg ville tage med kender godt grunden, så jeg vil overraske ham med en dejlig sejltur

    Reply
  19. Lene
    Lene siger:

    Min mor, søster og jeg kan så meget bruge et dejligt ophold til søs. Det er længe siden vi har haft mulighed for, at være sammen og nyde hinandens selskab i et par dage. Denne chance vil vi ikke lade gå forbi 😀

    Reply
  20. Anette
    Anette siger:

    Sådan en tur kunne min veninde og jeg godt trænge til.
    Det kunne være fedt med et par dage hvor det bare hedder os tid og hverdagens gøremål kan få lov st blive glemt for en stund

    Reply

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *