Tag Archive for: buffet

Syv fantastiske grunde til at rejse med børn på Oslobåden

Vil I opleve noget ekstra hyggeligt sammen med børnene? Så er det en god idé at tage familien med på et MiniCruise til Oslo! For man kan vel næppe være uenig i at glade børn = glade forældre.

De fleste børn elsker at sejle, og desuden er der mange sjove aktiviteter om bord for de små matroser, som sejler med os. Nedenfor finder I syv særligt gode grunde til at rejse med DFDS til Oslo – hele året!

Benjamin på tur med familien

Benjamin på tur med familien // Foto: Benjamin Danni Papp

1. Børneunderholdning

På hver eneste sejltur til og fra Oslo er der børneunderholdere om bord. Du kan kende dem på de røde bukser og hvide- og blåstribede trøjer. Og måske bedst af alt: de kan alle lave ballondyr og male ansigtsmaling på børn.

Børneunderholdere sørger for masser af underholdning om bord

2. Bubble Zone

Dette er et separat område på båden med boldrum, Xbox, filmvisning på storskærm og badebassin. Det er perfekt for de mindste matroser, men også for de lidt større børn. Og mens børnene leger, kan de voksne nyde lidt at drikke og en snack – som også kan købes her. De voksne kan også tage sig en ’svømmetur’ sammen med børnene, hvis de vil!

I Bubble Zone kan man slappe af og have det sjovt sammen

3. Skattejagt

Om bord på båden er der gemt flere poster med spørgsmål, som skal besvares af små pirater. De får uddelt et spørgeskema til aktiviteten af børneunderholderne. Dette er en fin og sjov måde at blive bekendt med båden på.

4. Jack the Pirate

Har du lagt mærke til den blå og hvide papegøje med træben? Dette er DFDS’ supersøde maskot Jack. Han findes som tøjdyr, men i løbet af turen dukker han også op i ’i levende live’ for at hilse på de små. Og så er han også glad for at dele krammere ud!

Jack the Pirate, DFDS

Jack the Pirate

5. Hestevæddeløb

Kom og hep på din favorithest i aftenens hestevæddeløb! Denne aktivitet finder sted en gang om dagen/aftenen i Columbus Club. Her er der et højt engagement og jublen stiger, når en hest vinder et løb! Aktiviteten er et hit hos børn, men kan også være virkelig underholdende for voksne! Billetter købes af piraten før start og tidspunktet annonceres via dagens program om bord på båden.

Hestevæddeløb

Vores spændende hestevæddeløb om bord skaber høj stemning!

6. Børnevenlige spisesteder

Uanset om du vælger at spise i pizzarestauranten ’Little Italy’, prøve buffeten i restaurant 7 Seas eller i et af de andre spisesteder, er vi sikre på, at de små finder noget de kan lide! I buffeten finder de desuden deres egen børnebuffet, som indeholder alt fra kyllingenuggets og spaghetti til pommes frites og soft-ice maskine! Grøntsager findes naturligvis også – for en god balance i måltiderne hos de mindste.

Restaurant 7 Seas

Buffeten i restaurant 7 Seas

7. Børnenes favoritaktiviteter i Oslo

Når I er kommet godt til Oslo, bugner det med aktiviteter for både små og store børn. Tag for eksempel en tur til Oslo Teknisk Museum og oplev den perfekte blanding af leg og læring, når børnene udforsker naturvidenskabens principper, mens de smiler over hele femøren. Eller lad børnene opleve nogle af junglens mest spændende krybdyr med deres egne øjne – som kvælerslanger, krokodiller og skilpadder! Hos Naturhistorisk Museum vil der helt sikkert også være en masse sjove stunder i vente, for her kan hele familien dykke ned i dyrenes historie og få mere viden om deres naturlige levested.

Oslo Teknisk Museum

Oslo Teknisk Museum, den perfekte blanding af leg og læring

Vælger I at gå en gåtur langs den betagende havnefront, kan familien få sig lidt frisk luft i kombination med en inspirerende udsigt – hvilket jo altid er godt!

Ud over disse anbefalede aktiviteter til både børn og voksne, har vi hele året mange overfarter med specielle og særlige events.

Se frem til at krydre skoleferierne med sjove og mindeværdige oplevelser til søs!

Velkommen om bord til små og store!

På vores hjemmeside kan du læse mere om de mange spændende oplevelser for børn om bord, samt bestille billet til jeres næste rejse!

Miniferie med veninderne på Oslobåden

Mød Diana og hendes 3 veninder, og læs om deres oplevelser om bord da de tog på miniferie til Oslo.

 

Miniferie med veninderne

Her er jeg (til højre) og mine 3 veninder lige inden afgang – som I kan se, glæder vi os 🙂

For nylig var jeg på MiniCruise med 3 savnede veninder. Vi ses desværre alt for sjældent, da vi bor spredt ud over hele landet. Vi havde endelig fået fastsat en weekend, og vi besluttede at den skulle bruges på en miniferie.
Vi synes alle det var en perfekt ide. Vi kom lidt væk fra hverdagen og de vante omgivelser, men krævede alligevel ikke for alt for meget planlægning og bagage.

Soldækket på Pearl Seaways

Her nydes udsigten og det friske luft på soldækket mens vi sejler fra København.

Det eneste sådan en tur kræver er, at man kan slappe af og nyde hinandens selskab, da det meste af weekenden tilbringes om bord på skibet. Det var ikke noget problem for os 🙂
Vi boede i en 4 personers kahyt med havudsigt — vi kom hinanden lidt ved, men det var jo egentlig også formålet med turen. Jeg var faktisk selv lidt overrasket over hvor godt det gik med at befinde os i den relative lille kahyt.
Kahyt med havudsigt
Vores kahyt med havudsigt

Vi synes også at fordelen ved at vælge en kahyt sammen, var at vi havde flere penge til brug i restauranterne og i Tax Free shoppen. Det er jo en del af hyggen — især maden 🙂
I øvrigt fandt vi ud af at man kan slå overkøjerne op (som på billedet), hvis man ikke bruger dem. Det får rummet til at føles lidt større og rummelig.
Efter turen på soldækket og en lille gåtur rundt på skibet, gik vi kahytten for at slappe af og gøre os klar til restaurantbesøg.

Mad på Explorers Steakhouse
Rib Eye, pommes fritter og bearnaise i Explorers Steakhouse – det var et hit.

Vi havde reserveret bord og bestilt mad i steakhouse-restauranten om bord til kl. 19.30, og efter en lang dag på arbejde og transport til terminalen var bøfferne tiltrængt. Stemningen var hyggelig og timerne fløj afsted mens tøsesnakken gik og vinflasken pludselig blev tømt.
Maverne var godt fyldte og humøret var højt da vi forlod restauranten. Vi gik endnu en tur på skibet og slog os ned i Navigators Bar og lyttede til live musik inden vi trætte vendte tilbage til vores kahytter for at sove.

Skibet i Oslo

Smuk udsigt over skibet og Oslo fjord.

Dagen i Oslo gik med sightseeing til fods og cafébesøg. Da vi vendte tilbage til skibet omkring kl. 15, var vi klar til ren afslapning på hjemrejsen.
Alt i alt var det en virkelig god og alternativ måde at holde weekend på med veninderne, og det er nok ikke sidste gang sådan en miniferie bliver planlagt 🙂

Tak fordi I havde lyst til at læse med.
Hilsen Diana

Vores søde fristelser

Søde fristelser på Oslobåden
Er du glad for søde sager, er det i sig selv en god nok grund til at sejle med Oslobåden. For der bages og laves rigtig mange kager og søde fristelser om bord på skibet. Så lad os tage dig med på en rejse gennem alt lige fra gelékager, lagkager og gulerodskager til kammerjunkere og romkugler.

Men med dette følger der også en lille advarsel: Når du ser disse billeder har, løber munden garanteret i vand – og du får en enorm trang til noget sødt.

køkkenchefen på Pearl Seaways
Tommy Aakjær er køkkenchef på Pearl Seaways og har fuld kontrol over al maden, som serveres. Også desserterne. Her viser han et udvalg af de mange søde fristelser, som laves om bord.

Dessertbuffeten på Pearl
Dessertbuffeten på Pearl. Det er fristende at smage på det hele, men i dette tilfælde bliver maven nok mæt før øjet. For en ordens skyld, så er dette bare en lille del af hele udvalget. Der er mere!

Lagkager på Pearl Seaways
Gæt, hvor mange lagkager der spises på en tur? Køkkenchefen fortæller, at der spises hele 20 lagkager af denne størrelse på et MiniCruise, altså tur-retur København-Oslo.

gelékage med pistacienødder
Dette er noget så spændende som en gelékage med pistacienødder. Hvis du foretrækker andre smagsvarianter, laves der også gelékager med appelsin og jordbær.

Krydrede kammerjunkere
Dette er ikke julesmåkager, men søde, krydrede kammerjunkere. Knasende sprøde oven på en dejlig skål kærnemælkskoldskål – ummmm!

Koldskål - lækker sommerdessert
Denne lækre sommerdessert er en af danskernes favoritter. Vi elsker koldskål på en varm sommerdag!

Citronmuffins med en lækker blåbær-oste-topping
Dette er citronmuffins med en lækker blåbær-oste-topping

Gulerodskager med appelsintopping
Disse gulerodskager med appelsintopping er helt uimodståelige!

Solbærmousse-kager, gluten- og laktosefri
Vi har også flere gluten- og laktosefri alternativer, som fx disse solbærmousse-kager.

Desserter for allergikere
Hele dette bord byder på alternative desserter for allergikere – her er alt gluten- og laktosefrit. (Men der kan forekomme spor af gluten, da al maden laves i det samme køkken).

Frugtgrød med sojamælk
Hvad med en skål frugtgrød med sojamælk?

Friske danske jordbær
Eller hvad med friske, danske jordbær? Hele 120 kilo jordbær tages med på turen København-Oslo.

Sundere alternativer
Jordbær, ananas og melon til dem, der gerne vil supplere med et lidt sundere alternativ.

Müslibarer
Disse müslibarer med blandt andet rosiner og nødder er superpopulære.

Romkugler
Det er romkuglerne også.

Søde fristelser på Oslobåden

Så hvem er det, der laver alle disse kager? Jo, det er vores søde helt, konditor Anders Andersen. Han har arbejdet hos DFDS i 6 år og laver kager og desserter i et imponerende tempo! Anders arbejder kun sammen én anden bager, og tilsammen laver de alle kagerne og desserterne. Her viser Anders nogle af de lækre “træstammer” frem. De sælges på caféen Baresso.

Chokoladekagen bliver lavet
Anders har altid været glad for kager, men indrømmer, at det ikke bliver til meget småspisning, mens han bager. Her er det chokoladekage, der skal laves.

Ligheden mellem en murer og en konditor
Hvad er ligheden mellem en murer og en konditor? At se Anders bage kager giver bestemt associationer til murerhåndværket.

Camilla og Anders
Jeg poserer sammen med konditor Anders.

Blev du sulten af at se alle disse dejlige kager og desserter? Hvis du booker en tur med DFDS, kan du smage på alt sammen! Læs mere på dfds.dk. Velkommen om bord!

En rejse tilbage i tiden

I forbindelse med at DFDS fylder 150 år i år, har de to franske sous-chefer i restaurant Marco Polo sammensat en hel speciel jubilæumsmenu.

Menuen kigger tilbage på selskabets lange historie, og de traditionelle råvarer som har holdt sømænd i live i hundrede år, men er opdateret med moderne teknikker og præsentation. Det både smager og ser fantastisk ud!

Klar til jubilæumsmiddag!

 

Beskrivelsen af maden er ganske enkel. Til forret får man grød. Så kommer syltede grøntsager og fisk efterfulgt af pølse og flæsk, hvorefter der rundes af med æbler. Helt enkelt.

Sådan kan grød også serveres 🙂

 

Det er altså først når tallerknen kommer på bordet, at man opdager hvor spændende disse tilsyneladende enkle retter kan være. I dag var grøden friteret og præsenteret sammen med  figner og anderiletter. Det minder egentlig lidt om rulled port, bare af and. Ikke nok med at det smager fantastisk – det ser også rigtig flot ud.

Selv smørret er et kunstværk.

 

Syltede grøntsager og fisk er en sød og syrlig smagseksplosion som virkelig leder tankerne mod havet.

Dejlig mellemret med syltning i hovedrollen.

 

Når hovedretten kommer på bordet er vi dog tilbage på land. Både pølse, svinekød, svampe og sovs leder tanker ud i skoven.

Dette var ikke nok at finde på mange sømænds tallerkner for 150 år siden!

 

Afslutningen med æbler giver nogen af de samme følelser sømændende må have haft før i tiden når de kom hjem til familie, hus og haver med bugnende æbletræer. Æblerne kommer i flere varianter – både sorbet, kage, tørret og med lidt kanel på siden.

Æble på alle tænkeligt (og utænkelige) måder.

 

Skal du spise i Marco Polo i løbet af jubilæumsfejringen, anbefaler jeg dig virkelig at prøve denne menu. Vælg to, tre eller fire retter, og lad dig imponere!

Velbekomme!

Mats

 

Ny buffet i 7 Seas

Buffeten om bord på DFDS’ skibe er altid et højdepunkt, når vi er ude at rejse. Det er, som om munden løber i vand, allerede før man går om bord. Og da vi fik at vide, at DFDS i foråret lancerede en helt ny buffet, blev vi selvfølgelig nysgerrige.
I 7 Seas så vi med det samme, at den nye buffet virkelig var blevet fornyet. Som tidligere bugnede den af kvalitetsråvarer, anrettet på en superindbydende og delikat måde. Vi var vilde med de nye keramikfade i alle regnbuens farver. Vi fik os også en snak med køkkenchefen om bord, Tommy. Han kunne bekræfte vores fornemmelse af, at her er der ikke sparet på noget. Buffeten har fået et nyt twist med et endnu større fokus på smag og kvalitet og med forstærket fokus på miljø.

 

Al maden bliver tilberedt om bord, og råvarerne er førsteklasses. Ikke nok med det – råvarerne er danske og har derfor kun været kort tid undervejs! Her er noget for alle og enhver.

 

Køkkenet har sat sundere alternativer i førersædet. Frugtfadet bugner af frisk frugt, og grøntsagerne har selvfølgelig fået en central plads i buffeten.

 

Fiskene og skaldyrene er friske og fås i alle former, fra kogt til friteret. Alt bliver serveret på en utrolig appetitvækkende måde.

 

Og er du mest glad for kød, kan du vælge mellem saftig kylling, oksekød eller lam i flere varianter.

 

Er du allergisk, har buffeten også et specielt hjørne med mere allergivenlige varer. Dette er nyt i år.

 

Og børnene er selvfølgelig også i de bedste hænder, og finder de ikke noget, som frister i den almindelige buffet, kan de vælge blandt flere børnevenlige favoritter.

 

Når du har arbejdet dig igennem buffeten (gør som os – smag på alt!), er det på tide med noget sødt. Og her skuffer buffeten heller ikke. Skibets bager og konditor gør sit for, at du skal afslutte måltidet på den bedste måde: med et sødt smil om munden! Det havde vi!
Herunder kan du finde flere smagsprøver på buffetens mange retter. God fornøjelse!
Hilsen Iben

 

Fristende børnebuffet giver madglade børn

Når du rejser med DFDS og samtidig har børn med, er det en glimrende idé at spise på buffet-restauranten 7 Seas. Så skal hverken børn eller voksne gå på kompromis, for her kan alle spise lige præcis det, de allerbedst kan lide.

Læs mere